Ibsen og en sprogforvirret dansk ribsbusk

skaermbillede-2016-11-21-kl-13-14-56
(Redigeret foto: Biography.com, 2015 +Idenyt.dk, 2007)

“Ibsens ripsbusk og andre buskevekster.”

Som dansker i norge snakker jeg utrolig meget om sprog og sprogforskelle. Griner af ord og deres betydninger. Oplever sproglige misforståelser, uforståenhed og samtidigt det at ikke blive forstået. Man snakker og tænker faktisk ikke på andet end sprog, når man er dansk udvekslingsstudent i Norge! Det kan være en smule udmattende, men også vældig sjovt, som i måske kan fornemme i videoen nedenfor.

(Video: Privat)

Sproget betyder meget, næsten alt, når man kommer for at bo i et andet land. Sprog er fundamentet for social interaktion og dermed dannelse af relationer og grupper. Det er nødvendigt for at overlevere information, og det er med til opretholde et samfund. I den politiske offentlighed i Danmark hører man ofte politikerne snakke om at indvandrere må tilegne sig det danske sprog hurtigst muligt. Det bevirker at sprog er så fundamentalt for at kunne leve, arbejde, og føle sig som en del af en kultur og et samfund.

Som dansk udvekslingsstuderende har jeg mange fordele ved at tilgå og lære mig det norske sprog. Jeg kan tage kurser på norsk, indgå i alle mulige slags samtaler formelle eller uformelle, f.eks. på mit arbejde på Edgar på Studentersamfundet. Jeg fanger generelt, hvad folk omkring mig siger og snakker med nordmænd på deres eget sprog (dog med en mere for-norsket udgave af dansk). Dette kan ses i sammenhæng med mit habitus, som ifølge Bourdieu er dit kulturelle livsrum, dine værdier og den klasse du kommer fra, hvilket resulterer i bestemte handlinger. Din baggrund og habitus har derfor betydning for dit sprog, fremtræden, dine forbrugsmønstre, ageren og sociale idealer. Jeg har et bestemt habitus med fra Danmark, fra før mit Norge ophold, som gør det lettere for mig at indgå i samtaler på norsk, da det danske sprog ligger tæt op ad det norske. Her skal det da lige siges, at jeg har mest kontakt med folk som er tilknyttet universitetet på den ene eller anden måde, så vi har også mange gange de samme sprog referencer og baggrunde. 

Dette kan knyttet til Bourdieus noget perifere begreb om lingvistisk kapital, hvor sprogets udtale, grammatik og ordforråd får tilskrevet forskellige værdier i forskellige kontekster, afhængig af det lingvistiske marked som taleren omgives af. Det som i en bestemt social kontekst, omgivet af en social gruppering, kan opfattes som anvendelig dialekt, sætningsopbygning eller ordforråd vil i andre kontekster og grupperinger ikke nødvendigvis være lige så gyldig. I det lingvistiske marked, som Norge udgør, har jeg en nogenlunde stor mængde lingvistisk kapital, da jeg tidligere har studeret ved universitetet og derudover forstår sproget. At jeg passer ind på NTNU og i den akademiske verden i Norge kan også knyttes til mit habitus, og det at jeg allerede i Danmark er blevet socialiseret ind i en sprogverden med det som Basil Bernstein kalder for en “udvidet kode” (i modsætning til “begrænset kode”). Dvs. Min sproglige kompetence indebærer allerede et ordforråd, hvor jeg er i stand til at håndtere og behandle abstrakte problemstillinger, som der oftest arbejdes med i den akademiske verden, i modsætning til et enklere og simplificeret sprog som i højere grad kan knyttes til konkrete og nære hændelser, samt egne erfaringer.

Jeg ved også at jeg har flere norske bekendtskaber her i norge, end mange af de andre udvekslingsstuderende, jeg bruger min tid med, som ikke er fra Danmark. Jeg føler dermed jeg er kommet nær den norske kultur.

Maria:“Så du hvad der skete med Even og Isak igår?”

(Vigtigt! Jeg kan være med på SKAM-snakken).

Jeg kan være med på at joke og forstå (det meste af) nordmændenes humor, hvilket bliver ret betydningsfuldt når jeg møder nye og vil lære kulturen at kende. Det kan dermed også have meget at gøre med min kulturelle baggrund, som er meget lig den norske. Min lingvistiske kapital er dermed ikke bare anvendelig her i Norge, men den lader mig tilegne kulturel kapital i form af kundskab og referencer til de store, pågående trends i det norske samfund.  Man kan jo spørge sig selv om jeg havde formået at opnå det samme, hvis jeg var en tysk, afrikansk, russisk eller latin-amerikansk udvekslingsstudent i stedet for en dansk?

Litteratur

Biography.com. [Foto] (2015). Hentet fra http://www.biography.com/people/henrik-ibsen-37014

Bourdieu, P. ([1982] 1991): Language and Symbolic Power. Cambridge: Harvard University Press

Ibsens rips buske (2016). [Videoklipp]. Hentet fra https://youtu.be/B4WSZTj9ulI

Idenyt.dk. [Foto] (2007). Hentet fra http://www.idenyt.dk/haven/havekalender/haven-i-juni/

Schiefloe, P. M. (2011). Mennesker og samfunn: Innføring i sosiologisk forståelse. (2.utg.). Vigmostad & Bjørke: Fagbokforlaget

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s